Vil du være med i CH2C-udvalget?

Udvalget bag Coming Home 2 Charley søger nye udvalgsmedlemmer. Som medlem skal du være med til at arrangere det årlige løb, der finder sted sidste weekend i oktober - i år fra d. 30-31. oktober. På løbet deltager der mere end 300 deltagere på 50-60 hold i forskellige aldersgrupper. Læs mere om løbet på forsiden.

Udvalgets arbejde og opgaver

Vi mødes til planlægning cirka én til 2 aftener om måneden det næste halve år. Mellem møderne vil der ofte være behov for at arbejde lidt på nogle opgaver selv. Derudover mødes vi oftest 1-2 søndage og selvfølgelig i weekenden fra d.29-31. oktober, hvor det er vigtigt, at du kan deltage. Alle møder og weekender foregår i Københavnsområdet.

Udvalget har mellem 6-8 medlemmer og på møderne er der altid plads til hygge og sjov. Vi løser forskellige opgaver i udvalget. Så dit bidrag afhænger af, hvad du er interesseret i og hvilke opgaver du har lyst til at løse. Posterne på løbet har forskelligt fokus, nogle handler om klassiske FDF-dyder fx pionering, førstehjælp og koder mens mange poster også er mere gakkede. Der er også opgaver i at lave kuvertopgaver, forbedre IT, udarbejde og sende kommunikation, finde postmandskab og den praktiske forberedelse af poster.

Vil du lege med?

  • Vi har ikke særlige krav til din erfaring, da vi også synes det er vigtigt, at få nye ind i udvalgsarbejde.
  • Vigtigst er det, at du har overskud og mod til at være med til at arrangere et fantastisk løb og give deltagerne en god oplevelse.

Har du lyst til at være med i udvalget? Så send os dit navn, hvilken kreds du kommer fra og hvor du bor enten som besked på vores facebookside eller på mail: ch2c@fdf.dk senest den 15. juli 2021. Du må meget gerne sætte lidt ord på, hvem du er. Det kan du gøre på nogle få linjer eller ved at sende os en lille videohilsen, hvis du foretrækker det.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere, er du selvfølgelig også velkommen til at skrive til os på de førnævnte kanaler.

Vi glæder os til at høre fra dig
Hilsen Coming Home 2 Charley Udvalget

Udvalget

Udvalget består af ledere fra FDF Virum og andre kredse.

  • Patrick
    FDF Virum
  • Christian
    FDF Virum
  • Sidse
    FDF Tårnby
  • Mikkel
    FDF Stenløse-Veksø